Hyldeblomstsaft opskrift – så nem!

Denne hyldeblomstsaft opskrift giver flydende sommer over natten.  Halvanden  liter fantastisk saft får du med denne hyldeblomstsaft opskrift. Saften er klar efter blot en enkel nat! Der er hverken brug for citronsyre og atamon, så du måske har hvad du skal bruge i huset allerede?

Et glas hyldeblomstsaft baseret på en supernem hyldeblomstsaft opskrift

Lys i farven, fin i smagen, let i maven.

HYLDEBLOMSTSAFT OPSKRIFT - Så nem!
 
Halvanden liter hyldeblomstsaft er ikke noget projekt med denne hyldeblomstsaft opskrift.
Opskrift og foto:
Personer: 10 Tid: 10 minutter den ene dag og 10 minutter den anden dag
Ingredienser
  • 20 store skærme hyldeblomst
  • 6 citroner
  • 600 g sukker
  • 1 liter vand
  • Jordbær til pynt
  • Danskvand til fortynding
Sådan gør du
  1. Skyl ikke blomsterne, men fjern utøj.
  2. Klip det yderste af blomsterne ned i en stor gryde. Stilkene gør saften bitter, så vær omhyggelig.
  3. Tag en stor og skarp køkkenkniv og skær det hvide af citronerne helt ind til kødet. Det hvide er ekstremt bitter, derfor skal det skæres af.
  4. Når du har frugtkødet tilbage, skærer du det i skiver og bruger hænderne til at presse saften over blomsterne.
  5. Læg de maste skiver citron ned til blomsterne.
  6. Hæld sukker over blomster og citron.
  7. Kog en liter vand og hæld over blandingen. Mas blomster og citron ned, så vandet dækker så godt som muligt og rør til sukkeret er opløst.
  8. Læg låg på og lad massen køle og når den er lunkent, så stil i køleskab over natten.
  9. Næste dag lægger du en en si over en anden gryde. Fold et rent viskestykke dobbelt over sien.
  10. Hæld massen af blomster, saft og citron over i sien, så hyldeblomstsaften kan løbe ned i den anden gryde. Hjælp til ved at presse med en ske
  11. Få det sidste hyldeblomstsaft med ved at samle hjørnerne på det foldede viskestykke og knuge viskestykket.
  12. Rens en flaske og hæld din hyldeblomstsaft på og stil på køl.
  13. Nyd hyldeblomstsaft iskold med danskvand i forholdet 1:4 eller så stærk du ønsker. Pynt gerne med et jordbær.
  14. Hyldeblomstsaften holder en uge i køleskabet.

Drik din hyldeblomstsaft iskold med danskvand  i sommervarmen eller dampende varm som hyldeblomstthe på en kølig sommeraften.

Sådan finder du hyldeblomster til din hyldeblomstsaft opskrift

Naturstyrelsen fortæller, at hyld især gror i næringsrig jord tæt på beboelser, markhegn og frodig skovbund. Blomstringstiden er fra Skt. Hans, så når det er tid må du ud og lede efter de smukke hyldeblomstskærme til din hyldeblomst opskrift. De hvide skærme lyser op i det grønne, og dufter forførende godt,  når du cykler eller går forbi. Naturstyrelsen fortæller også, at hyldemor er en venligtsindet ånd, der bor i hylden. Hende skal du lige spørge om lov, før du plukker, ellers kan hun hævne sig.