Råcreme til frugtsalat peach melba

Denne drøm af en dessert er enkel i sin grundform og kræver minimal forberedelse. Peach Melba drøm er til dig, der ikke har tid til at lave dessert. Det er vigtigt at bruge fuldmodne og velsmagende nektariner, så vælg dem med omhu. Du kan også vælge anden frugt eller bær, for eksempel jordbær til din råcreme med frugtsalat.

Råcreme til frugtsalat længe leve. Her er den på hindbær og nektarin

Blød råcreme møder frisk frugt, og smagen siger bang!

Råcreme til frugtsalat peach melba
 
Den friske frugt og de søde bær møder iskold råcreme med ægte vanilje i denne Peach Melba drøm. Mørk chokolade giver et lille bittert spark.
Opskrift og foto:
Personer: 6 Tid: ½ time
Ingredienser
  • 2 æggeblommer
  • 3 spsk sukker
  • Korn af en vaniljestang
  • ¼ l piskefløde
  • 50 g chokolade
Sådan gør du
  1. Del æggene.
  2. Hæld blommerne i en stor skål og pisk dem sammen med sukkeret i et par minutter, til æggemassen er lys, luftig.
  3. Tilsæt korn af en vaniljestang og pisk dem med.
  4. Pisk fløden til let og luftig flødeskum i en anden skål. Hellere for lidt end for meget.
  5. Vend flødeskummen i æggemassen med en ske.
  6. Stil din råcreme til frugtsalat i køleskabet til servering. Bruger du friske æg ligesom jeg, skal råcremen laves lige inden servering, og du må ikke gemme eventuelle rester.
  7. Hak chokoladen groft.
  8. Skær frugten smukt og portionsanret med bærrene.
  9. Top med råcreme og chokolade.

Tip til danske frugter – råcreme til frugtsalat

Nektarin og hindbær er en perfekt kombination, farverne eksploderer på tallerkenen og smagen i munden. Vil du prøve en fantastisk dansk version til din frugtsalat, så vælg æblet Rød Ingrid Marie og pæren Clara Friis i tynde skiver. Læg dem først i en skål med iskold vand og lidt citronsaft frem til servering. Så undgår du at kanterne bliver brune. Uhmmm, råcreme til frugtsalat er godt, når det friske og det fede mødes.

Er det sikkert at bruge rå æg til råcreme?

I følge Fødevarestyrelsen er risikoen for at blive syg af salmonella fra de danske æg, du spiser, nu meget lille. Så Fødevarestyrelsen fraråder ikke længere, at du bruger rå æg til fx råcreme eller hjemmelavet is. Jeg selv har aldrig brugt pasteuriserede æg, men er meget opmærksom på hygiejnen og gemmer aldrig rester, hvor rå æg indgår. Læs mere om æg på Fødevarestyrelsens leksikonside om æg.